Hop til hovedindholdet

Skanderborg Kommune logo

Borgermøde om forslag til ny struktur for skoler og dagtilbud




Borgermøde torsdag den 8. oktober på Skanderborg Fælled.

Praktisk information
På grund af COVID-19 afvikler vi tre ens møderunder i løbet af dagen. Der er plads til 150 personer ved hver runde. Alle retningslinjer ift. COVID-19 vil blive overholdt. Der tages naturligvis forbehold for, at formen for borgermødet må ændres.

Sådan tilmelder du dig
Vælg én af møderunderne nederst på siden. Du kan kun deltage på én runde, så flest mulige kan være med.

Om mødeformen
Borgermødet er en del af høringsprocessen, og du har mulighed for at kommentere forslaget på mødet. Vi bestræber os på, at alle får mulighed for at komme til orde, og at vi når omkring alle emner i løbet af mødet. Derfor vil en ordstyrer guide os gennem mødet og holde styr på tiden. Derfor kan der være begrænsninger på taletiden. (Præcisering den 28. september: Der er ikke mulighed for at vise slideshows eller lign.).

Undervisnings- og Børneudvalget, der er vært for møderne på vegne af Byrådet, vil først og fremmest lytte til de argumenter, der fremføres. Det vil sige, at udvalget som udgangspunkt ikke besvarer spørgsmål. I stedet vil medlemmerne på den sidste del af mødet samle op og reflektere over de informationer og argumenter, der er kommet undervejs.

Har du spørgsmål?
Spørgsmål kan sendes til: BOUNystruktur@skanderborg.dk. Vi vil besvare dem, så vidt det er muligt. 

Find iøvrigt materiale og afgivne høringssvar på www.skanderborg.dk/skolestruktur 

Vi glæder os til at se dig.

Hilsen Undervisnings- og Børneudvalget


Der er ikke nogen tilgængelige arrangementer i øjeblikket.