Hop til hovedindholdet

Skanderborg Kommune logo

Informationsmøde om almennyttige seniorboliger i Hørning centrum


Dato og tid

Torsdag d. 16. juni 2022 kl. 19:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 13. juni 2022 kl. 13:00

Sted

Rådhusloftet (over Hørning Bibliotek), Rådhuspladsen 1, 8362 Hørning Rådhusloftet (over Hørning Bibliotek)
Rådhuspladsen 1
8362 Hørning

Informationsmøde om almennyttige seniorboliger i Hørning centrum


Arrangementsbeskrivelse

Der skal bygges nye seniorboliger i Hørning midtby. Boligerne skal være attraktive for indflytterne, men også bidrage med hyggelige og gode udearealer, som kan bruges af hele byen.

For at give borgerne i Hørning mulighed for at komme med ideer og inspiration til boligselskaberne om blandt andet ude-arealer, byggeriet, funktioner og faciliteter, inden der tegnes, inviterer Byrådet til informations- og inspirationsmøde den 16. juni kl. 19-20.30 på Rådhusloftet over Hørning Bibliotek.

Boligselskaberne er ikke begyndt at tegne projektet endnu, men de vil gerne præsentere deres tanker om mulighederne og de værdier, der ligger bag samt have en forhåndsdialog med borgerne om tanker og forventninger særligt til de grønne rekreative områder, der anlægges i forbindelse med projektet. 

Der vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer og input særligt om de rekreative arealer til boligselskaberne.

Tidsplan
I juni igangsættes arkæologiske forundersøgelser og jordbundsprøver på grunden. De tre indbudte boligselskaber er Skanderborg Andelsboligforening, Alboa og AAB. Boligselskaberne skal aflevere deres bud den 29. september, og herefter vælger Byrådet i november et vinderprojekt. I 2023 går lokalplanarbejdet i gang, og så kan der sandsynligvis bygges i 2024.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >