Hop til hovedindholdet

Skanderborg Kommune logo

100 Klimaløsninger på 30 dage


Dato og tid

Onsdag d. 6. januar 2021 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 5. januar 2021 kl. 23:00

Sted

Virtuelt, , Virtuelt

100 Klimaløsninger på 30 dage


Arrangementsbeskrivelse

Er du interesseret i at gøre noget godt for klimaet -  enten fordi du har en ide du gerne vil føre ud i livet sammen med andre, eller fordi du lyst til kaste noget tid og energi ind konkrete projekter?


Så vær med når vi på 30 dage udvikler og finpudser 100 klimaideer, og straks går i gang med at omsætte dem til klimahandling - i lokalsamfundet, i privaten, i foreningen, i daginstitutionen, på arbejdspladsen eller i din virksomhed!

 

Vi starter ud den 6. januar fra klokken 19-21 til en virtuel klimaaften. Her møder vi hinanden, udvikler på gode ideer og matcher folk der sammen har lyst til at føre de konkrete ideer ud i livet! 

 

Undervejs i løbet af de 30 dage vil I få sparring fra kompetente klima- og projektfolk på jeres ideer og på hvordan I kan få jeres projekter gjort til virkelighed i lokalsamfundet, i privaten, i virksomheden. Og når de 30 dage er gået samler vi op, og sørger for de ideer der endnu ikke er omsat til handling får det sidste kærlige klimaskub.

Kick off foregår digitalt - så vær med via smartphone, tablet eller din computer. Du får tilsendt et link kort op til arrangementet. 

Efter kick off er der i løbet af januar mulighed for at deltage i ugentlige, online klimacaféer. Til klimacaféerne kan du møde andre folk der er med i eksperimentet, få faglig sparring på dit eget klimaprojekt og hjælpe med at udvikle andres idéer. 


PROGRAM 

Sammen om klimaet
Inden 2030 vil Skanderborg Kommune reducere Co2 udledningen med 70 %. Det kan vi kun, hvis alle bidrager. Hør mere om kommunens klimamål og om hvordan vi når dem.
Claus Leick, formand for Miljø og Planudvalget i Skanderborg Kommune

Kommunen og klimaet hvor står vi lige nu?
Fakta, tal og hurtig indflyvning til, hvor vi står i dag og hvor vi skal være i 2030.
Nicolaj Krogh, konsulent Klima og Grøn omstilling, Skanderborg Kommune

Klima snak

Pia Lund Nielsen og hendes familie implementerede en ny klimavenlig vane hver måned i et år. I samtale med Pia bliver vi klogere på, hvordan man kommer i gang, hvad der er svært og hvorfor det batter.
Pia Lund Nielsen og Lotte Kristiansen, journalist

Workshop: De første skridt mod klimahandling
En faciliteret workshop, hvor vi møder hinanden, udvikler gode ideer og matcher mennesker, der sammen har lyst til at føre konkrete klimaideer ud i livet.
Morten Skarup , Innovation Lab

Sådan får du del i Klimapuljen
I marts 2021 uddeler Skanderborg Kommune 1 mio. kr. fra byrådets Klimapulje. Hør, hvordan dit projekt får del i midlerne.
Susanne Skårup, konsulent Klima og Grøn omstilling, Skanderborg Kommune

De næste 30 dage
Vi skal arbejde sammen for at skabe 100 klimaløsninger. Hør planen for, hvordan vi deler ideer, efterspørger hjælp og hvordan vi mødes online i løbet af den næste måneds tid.
Morten, Susanne og Nicolaj